LÆREPLAN 

Børnehaven Stjerneskuddets læreplan 2021

Giv børnene ret til at lege og lære
at drømme og forme, leve og være.
Kun der hvor børn kan føle sig trygge,
gror det, de gamle kaldte for lykke.

(Citat fra Carl Harnbjerg Born)

Vi arbejder ud fra Rudolf Steiners idégrundlag, som bl.a. indeholder disse
pædagogiske retningslinjer: Efterligning, forbillede og rytme.
Vores 4 pædagogiske trædesten er:
Begejstring, kærlighed, offervilje og mod, som er gennemgående i alt hvad vi gør.
Vi betragter barnet, som et unikt menneske, der har brug for, at omgivelserne er
tilrettelagt sådan, at de kan vokse, lære og lege, i deres eget tempo.
Kort sagt; være børn.

Hvis barnet ikke kan lære,
på den måde som vi underviser,
så må vi undervise på den måde
barnet lærer.

(Citat fra Anna Hjort)

Pædagogisk grundlag

I Corona tiden er udførelsen af pædagogiske tiltag underlagt statens vejledninger.
Dette gør selvfølgelig rytmen og virkemidlerne helt anderledes, men
grundlæggende er børnehavens idégrundlag det samme.

For at barnet kan udvikle sig til et helt og velfungerende menneske, der kan udnytte
egne muligheder fuldt ud, har vi 3 overordnede mål. Det er vigtigt, at alle børn får
erfaringer indenfor alle 3 læringsmål:
1/ Den fysiske (kropslige) sundhed.
Her lægger vi bl.a. vægt på:
At maden er økologisk, biodynamisk og sund.
At børnene har masser af muligheder for bevægelse.
At de er varmt klædt på og at de er raske og friske, når de er hos os.
2/ Den sjælelige (psykiske) sundhed.
Her lægger vi bl.a. vægt på:
At barnet føler sig trygt og anerkendt.
At der er gode og udviklende relationer, til både børn og voksne.
At barnet oplever harmoni, inspiration og rytme i dagligdagen.
3/ Den åndelige (mentale) sundhed.
Her lægger vi bl.a. vægt på:
At barnet har mulighed for at udvikle sig kreativt, skabende og eksperimenterende.
At det handlende element er det primære. (At gøre, frem for at forklare).
At alle i fællesskabet er ”okay”. (Anerkendelse, status).
I vores pædagogiske iagttagelser lægger vi mærke til i hvilke af disse områder barnet
har udfordringer, så vi kan målrette vores indsats.

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv. Leg, læring og
børnefællesskaber

Børns læring foregår først og fremmest som efterligning. De ser noget foregå,

hvorefter de selv afprøver det. Derfor ser vi nøje på, at alt hvad der foregår i
børnehaven, er efterlignelsesværdigt. Det drejer sig om, hvordan vi praktisk udfører
det, som indgår i dagligdagen, stemningen og samværet.
Alt i børnehaven er tilrettelagt på en måde så børns perspektiv er i centrum.
Børnehaven er til for børnene!
Grundlæggende forsøger vi at bringe alle børn den vished, at de har ret til at være
børn.
At alle mennesker er forskellige, at vi alle kan noget forskelligt og at fællesskabet
dermed bliver rigere.
Det gode børneliv betyder, at vi rummer hinanden og at vi har et nært og tillidsfuldt
samvær. Vi er venner og begrebet: ”alle må være med” er noget vi som pædagoger
støtter.
Vi ser alle børn som individuelle mennesker, med et unikt potentiale, som vi forsøger
at udvikle så meget som muligt.
Vi skaber rammerne i hverdagen, så børnene oplever tryghed, nærhed, trivsel og
læring på det niveau de er på, så de kan udvikle sig bedst muligt.
Derved kan de også lære frit at udtrykke deres synspunkter, både i forhold til
indbyrdes leg, samvær og i relation til de voksne og vores fælles gøremål.
I Rudolf Steiner pædagogikken lægges der kraftigt vægt på ansvarsfuld frihed.
Derfor er demokrati og dannelse vigtige emner i hverdagen.
Det foregår hver gang børn leger: Hvem skal bestemme hvad og hvordan skabes
fællesskabet? Det foregår i fællesskabet mellem børn og voksne, men også mellem
de voksne.
Vi vil have en kultur, hvor alle faktisk føler sig godt tilpas.

Der er i den tid vi lever i, rigtig mange ”konger og dronninger” og i den fælles leg
bliver de nødt til, at lære hvordan de rummer andres ideer og handlinger.
Det er et meget vigtigt pædagogisk arbejde, som vi lægger stor vægt på.
For at hjælpe med at børnene lærer dette, styrer vi nogen gange hvor og med hvem
de skal lege.
Dette gør bl.a. at de udvider deres kammeratskaber. De bliver også mere tolerante
overfor børn med forskellig baggrund, køn, alder mv. og de udvikler deres interesser
og lege.
Hver uge har pædagogerne stuemøder, hvor der evalueres ugens fokus, planlægges
hvem og hvad der skal i fokus næste uge. Herunder aftales der selvfølgelig, hvordan
det skal udføres i praksis. Hvis det evt. involverer den anden stue, tages det op på
torsdags møderne, så planlægningen kan gennemføres i fællesskab.
Det kunne være at 2-3 børn ofte har konflikter med hinanden og vi ser en mulighed
for at de kan udvikle et sundere venskab ved nærmere bekendtskab gennem leg.
Så kan vi f.eks. beslutte at de skal have lov til, at lege indenfor, mens de andre børn
er ude. Det giver dem ro og mulighed for fordybelse, uden de bliver forstyrret af
andre børn. Vores erfaring viser at børn, som før havde mange konflikter, ytre
ønsker om at lege sammen igen og deres samværsform er som forvandlet.
Børneperspektivet, deres fællesskab og børnegruppens sammensætning er det
bærende fundament for disse møder. Vi planlægger, evaluerer og informerer altid på
møderne.
I børns dannelse indgår også, at de skal kunne deltage i voksen styrede aktiviteter og
kunne acceptere f.eks. at sidde på en bestemt plads, når vi spiser og ikke
nødvendigvis sammen med bedste vennen.
I dag er det også ofte en svær situation for nogle børn, at kunne være stille og LYTTE
til en historie. Dette er meget vigtigt at lære i børnehavealderen, da det er et af
grundlagene for, at kunne modtage undervisning og indgå i et skolefællesskab. Der
er mange stunder i løbet af dagen, hvor dette øves. Fordi vi er i et fællesskab og børn
efterligner, er der i børnehaven en kultur, der hjælper alle med at lære dette.

LEG

Den frie leg udvikler børns relationer og sociale forståelse. Legen er afgørende for
børns udvikling og forståelse af den verden de opvokser i. Det udvikler deres fantasi
og kreativitet at lege, uanset om det er alene eller i en gruppe.
Det er vigtigt, at kunne lege både alene og sammen med andre, fordi det lægger
grunden for hele barnets fremtid.
Leg er livsvigtig for børn. Den frie leg er en aktivitet, hvor børnene får lov at lege helt
på deres egne præmisser, i overensstemmelse med deres egne spontane behov og
interesser.
Vi iagttager børnenes frie leg og er aktive på den måde, at vi handler på det vi ser.
F eks. hvis et barn ikke leger, opfordrer vi barnet til, at indgå i en allerede
igangværende leg, eller vi beder en fra gruppen om at invitere barnet. -”Kan du ikke
spørge Emma om hun vil være med?”.
Det kan også være hvis en leg mangler nogle remedier, det kunne være at de leger
med bondegårdsdyr og der mange børn i legen. Så kan vi måske sætte et bord mere
til rådighed og nogle flere dyr, mark hegn osv.
Pædagogen kan igangsætte lege, f.eks. ved selv at grave eller udføre andet praktisk
arbejde. Det ”handlende” element tiltrækker børnene og ved at stille
børneredskaber til rådighed, inspirerer man børnene. De er straks i gang.
Pædagogen skal være opmærksom på, hvornår legen kan bæres af børnene selv,
fordi når voksne er med, er det en asymmetrisk leg. Børnene vil hele tiden iagttage
den voksne og ikke bringe sin barnlige leg til udfoldelse.
Vi kan også inspirere til nye lege ved f.eks., at gå i gang med at slæbe grene til en
hule eller sætte ting op til en forhindringsbane.
Vi igangsætter lege, men børnene er de professionelle legere. Børn leger for at lege.
De har ingen plan for hvad det skal bringe. De er i processen. Voksnes naturlige
tilgang til verden og fantasien er grundlæggende HELT forskellig fra børnenes.
Voksne begynder hurtigt at tænke på, hvad legen skal lære børnene, hvad målet er.
For børnene er vejen målet. Det kan voksne ikke.
Derfor er vi meget opmærksomme på, ikke at overtage børnenes fantasi.
Legen har i høj grad værdi i sig selv! Børn leger deres frustrationer ud, deres
iagttagelser, deres følelser og tanker. De skaber en forestillings verden UD FRA DEM
SELV. De bruger legen til at indøve kompetencer, udøve social lærdom og MEGET
mere.
I legens univers opstår børnefællesskaberne og vi hører ofte ved en overgang fra fri
leg til en anden aktivitet: -”Den leg skal vi lege igen”.
Nogle vigtige lege bliver gentaget og gennemarbejdet mange gange.
Der findes konstruktionslege, rollelege, efterlignende lege, regel lege, fysiske tumle
lege, samlelege, hvor de leder, finder, sorterer, bytter og gemmer.
Børn leger hele tiden, også på en måde, som voksne ikke nødvendigvis definerer
som leg.
Nogle små børn leger parallelle lege, hvorimod større børn både leger sammen og
planlægger.

Vi har taget højde for, at der bliver plads og mulighed for lege, som et
gennemgående tema hver dag, året rundt. Der er plads til både den spontane leg,
den selvorganiserede og den voksenstyrede leg hver dag.

”Fantasi er vigtigere end viden.
Viden er begrænset.
Fantasi omslutter hele verden”
(Citat Albert Einstein)

PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ
Naturen og årsløbet som pædagogisk værdigrundlag

I løbet af et år gennemgår vi 8 forskellige temaer, kaldet årstidsfester.

Der er mange forskellige aktiviteter tilknyttet til hver fest, men et af de
gennemgående punkter er hvordan vi skaber en stemning af det, som ligger til grund
for netop den enkelte fest. En stemning der oser af glæde, højtidelighed og
samhørighed.
Et nyt barn på 4 år oplevede for førstegang vores høstfest. Dagen efter siger han
meget sørgmodigt til pædagogen, mens vi spiser: ” Og nu er der et helt år til næste
høstfest. Det er meeeeget længe”. Pædagogen svarer:” Ja, men der er ikke så længe
til den næste årstidsfest. Er der nogen der mon ved hvad det er for en?”
Så gik hele bordet i gang med, at tale om de mange forskellige fester og hvem der
bedst kunne lide hvilke. Den nye dreng sagde -” Det er dejligt, at der er så mange
fester. Nu glæder jeg mig til dem”.
Et af de tværgående mål ved disse fester er, hvordan årstiderne hænger sammen i en
lang perlerække af gøremål, som bliver til børnenes læring. - En fest er på vej; det
bliver endelig dagen. Så klinger den stemning af, hvorefter et nyt tema er på vej.
Hele året, hver dag.
Hver fest indeholder forskellige delelementer fra de 6 læreplantemaer.
F.eks. til påske sår børnene græs i urtepotter. De skal selv vande deres urtepotte
hver dag. (Krop, sanser og bevægelse) Der sås også karse. Børnene må selv klippe
det til deres mad. Her igennem lærer de om naturen (Natur, science), de øver deres
mod til at smage på noget, de ikke kender. (Personlig udvikling). Deres fællesskab
styrkes ved at vi er sammen om at gøre noget. (Social udvikling). Vi har også vers og
sange om det vi gør. Endvidere taler vi om det. (Kommunikation og sprog).
Påsketiden rummer masser af kultur, æstetik og fællesskab, gennem vores gøremål
og lege.

-” Der har været en lille påskehare og den har lagt et æg,
og jeg ved også hvor den har lagt det, for den har nemlig sagt det.
Kig oppe, kig nede. Du skal bare lede.
Kig ude, kig inde, så skal du nok finde.. et lille påskeæg”.

Vedr. de andre måneds temaer, vil vi udarbejde mere på skrift , i den kommende tid,
men de kan lige nævnes:
August: høst. September: Michaels tid. Oktober: efterår. November: lanterne.
December: jul. Januar: vinter. Februar: fastelavn. Marts/april: forår/påske. Maj:
pinse. Juni/juli: sommer.
Dagligdagen, ugen og årets rytme, er bundet sammen gennem en fælles måde at
gebærde os på. Vi tænker sammenhæng både i de store træk og i detaljen, hele året
og i hver time. Eventyr, sangleg, årstid og gøremål hænger uløseligt sammen.

Samarbejde med forældre om børns læring

Hverdagens samarbejde er i det daglige møde, morgen og eftermiddag.
Her drøfter vi IKKE børnene, da de jo er tilstede og det ikke er respektfuldt, at
samtale om nogen der er tilstede. Desuden skal pædagogen have nærvær overfor
hele børnegruppen. Vi modtager dog korte beskeder.
Hvis der er vigtige ting at drøfte, går vi på kontoret, såfremt der er personale til
dette. Ellers tilbydes en telefonsamtale så snart som muligt.
SAMTALER:
Før barnet skal begynde i vores børnehave, inviterer vi forældrene til 1 times
samtale, hvor vi gennemgår børnehavens liv. Desuden fortæller forældrene om
barnet og familien som sådan. I samtalen, er der mange emner oppe, men et vigtigt
punkt er, hvordan vi fremover vil samarbejde og hvilke forventninger der er til
samarbejdets omfang. Vi understreger, at et godt samarbejde mellem institution og
familie, er et grundlag for barnets læring og trivsel.
Vi taler om børns udvikling i den alder barnet har og hvad det skal lære indenfor den
nærmeste fremtid.
Vi taler om, at de ting vi af og til beder forældrene og barnet om at medbringe i
børnehaven, er med til at skabe en bro mellem institution og hjem.
Vi fortæller dem, at de altid er velkomme til at kontakte os, både i børnehavens
telefon tid og hjemme.
I den første samtale skaber vi en tillidsfuld relation til forældrene.
Efter barnet har været hos os i 3-6 måneder, har vi den 2. samtale, som omhandler
evaluering af opstarten, fremtidige mål for barnet og en handleplan for at komme
dertil.
Denne samtale er også på 1 time og udbygger vores fællesskab mellem pædagoger
og forældre.
Herefter er der samtaler enten når forældrene eller pædagogerne indkalder. Som vi
plejer at sige: om stort og småt. Det er ikke nødvendigt at der er ”noget” i vejen.
Man kan også bare have lyst til, at høre hvordan det går.
Den sidste samtale foregår i januar, det år, hvor barnet skal i skole om sommeren.
Her gennemgår vi den skriftlige overlevering vi giver til børnehaveklasselederen.
Hvis der opstår behov for yderligere samtaler i den resterende periode, er det
selvfølgelig også en mulighed.
Der er 2 årlige forældremøder, hvor vi fortæller om børnehaven og børns læring.
Der er forskellige temaer, som tages op. Af og til har vi en foredragsholder udefra.
2 gange om året er der årstidsfester, hvor forældrene er med, som børn og
pædagoger forbereder sammen. Vi har også 2 arbejdsdage pr. år. (Børnene kalder
dem arbejdes ”FESTER”).
Dette er alt sammen med til, at understøtte institutionens og familiernes
samhørighed, men lader også familierne lære hinanden bedre at kende.
På den måde er børnehaven med til, at skabe et inkluderende fællesskab, både for
familierne og børnene.
Cirka en gang om måneden sender vi et forældrebrev ud, med information om hvad
vi lige har lavet og hvad vi skal til i gang med. Der er også informationer om alt hvad
der ellers rør sig. I kriser som f.eks. coronakrisen, sender vi oftere breve ud.

Et vigtigt grundlag for samarbejdet mellem institution og forældre er, at personalet
har et respektfuldt syn på familiernes forskellighed.

Bestyrelsen

Personale og bestyrelse har 8-9 møder om året. Samarbejdet her er også et vigtigt

grundlag for institutionen.

Børn i udsatte positioner

Vi er meget opmærksomme på den brede vifte af udsatte børn.
Der er både børn der er udsatte i kortere tid eller længere tid og børn hvor det er et
livs grundlag, enten i familien eller for selve barnet.
Børn med særlige behov er oftest dem, der holdes udenfor lege og legeaftaler.
Vi har et ekstra blik på disse børn og sørger for de bliver inkluderet i videst mulige
omfang.
Vi understøtter læringen på de områder barnet er udfordret.
Det er vigtigt, at de opfatter sig selv som en del af fællesskabet.
Når vi skønner det er givtigt, henvender vi os til professionelle aktører, både indenfor
og udenfor vores pædagogiske impuls. Det kan være psykologer, ergoterapeuter,
tale-høre pædagoger eller f eks. massører.
Vi har selvfølgelig oftere samtaler med forældre til disse børn.

Sammenhæng til børnehaveklassen

ÅRSHJUL FOR BROBYGNING I OVERGANGEN MELLEM BØRNEHAVEN

STJERNESKUDDET OG BØRNEHAVEKLASSEN PÅ RUDOLF STEINER SKOLEN:
Børnehaven og børnehaveklassen har som udgangspunkt samme grundlag
(Antroposofien). Rytmen er opbygget ud fra samme struktur.
Derfor genkender barnet hverdagen, når de begynder i børnehaveklassen, hvilket er
meget trygt og giver en naturlig sammenhæng.
Fra sommer til vinter iagttager pædagogerne i børnehaven, det enkelte barn, der er i
aldersgruppen for skolestart det kommende år.
Der lægges bl.a. mærke til, hvor der skal sættes ind pædagogisk, så barnet kan blive
børnehaveklasse parat.
Barnet forventes at mestre og øve sig i at:
Holde orden i garderoben. Selv tage tøj af og på. Hjælpe andre. Selv løse mindre
konflikter. Trøste, hvis nogen er ked af det og hente hjælp hvis det er nødvendigt.
Dække bord, dele ud. Være aktiv deltagende i børnehavens hverdag; fri leg, sangleg
og eventyr stunder. Have et formfuldt og nuanceret sprog og kan lytte til andre.
De skal gå foran og vise de små vejen.
I efterår/vinter perioden afholdes hvert 3. år forældremøde i børnehaven, med
besøg af lærere fra skolen.
Børnehaveklassen afholder forældremøde for kommende forældre.
Børnehaven laver børneiagttagelser på de børn der skal videre. Beskrivelsen
indeholder både barnets styrker og udfordringer.
Der afholdes samtaler med forældrene i januar, hvor det beskrevne fremlægges og
forældrene giver deres samtykke til, at dette må videregives til
børnehaveklasselæren.
Er der et barn, der skal i en anden skole, gives det til den aktuelle skole.
I januar afholder skolen forældre stævne, hvor der bl.a. informeres grundigt om,
hvad skolen står for og hvilke forventninger der er til forældre.
Fra påske og frem til sommerafslutningen, får de store børn deres eget folkeeventyr.
De skal også sidde ved deres eget bord, uden voksne, når vi spiser.
Her skiftes de til at øse mad op, tænde lys med tændstikker. Alle hjælper hinanden
med at holde god bordskik.
Børnehaveklasselæren kommer på besøg i børnehaven og møder børnene.
Børn og forældre kommer til børnehaveklassen på besøgsdagen. Der gives praktisk
information.
Når børnene forlader børnehaven kan de:

Sociale og personlige forudsætninger:
De er blevet mere selvstændige og selvhjulpne. De har en vis robusthed og kan gøre
sig gældende i en gruppe.
De kan sidde stille og vente på tur. De kan koncentrere sig.
Deres fantasi er veludviklet. De har selvtillid og tror på egne evner.
De kan bede om hjælp, når der er brug for det, men selvfølgelig kan de klare mange
konflikter selv.
De er gode kammerater og kan sige fra og til. De kan til dels overholde regler i spil og
leg.
De er nysgerrige og eksperimenterer med elementerne.
Sproglige forudsætninger:
Deres sprog er forståeligt og nuanceret.
De kan lytte og være opmærksomme. De forstår en kollektiv besked og kan handle
på 2-3 samtidige beskeder.
Motoriske forudsætninger:
De er ”hjemme” i egen krop. Kan hinke og stå på eet ben. De kan klatre i træer, og
grave STORE huller.
Deres pincet greb er godt. De kan tegne noget der forestiller noget. (Hus,
Menneske).
De er selvhjulpne i de fleste situationer.

Inddragelse af lokalsamfundet
Børnehavens tætteste nærmiljø er vuggestuen og skolen. Vuggestuens personale og
børn kommer på besøg og det skaber altid jubel. Der leges på tværs af aldrene og
glæden ved gensynet er stor, da mange selv har gået i vuggestuen.
Børnehavebørnene viser de små rundt på legepladsen. Denne læring er alsidig for
børnene. De ”vokser” og føler sig store. Et barn sagde engang, da vuggestuen var
gået: -” Vuggestuen findes endnu”. Det giver en sammenhæng i deres forståelse af
verden.
Når skolebørnene kommer på besøg er det en helt anden erfaring. De er STORE og
viser os noget de har lært; De kan spille på instrumenter, synge sange.
Til Lucia tid kommer en skoleklasse og synger for os, mens de går rundt med lys. Vi
får også en luciabolle. Den gumles der på i totalt stilhed, efter skolebørnene er gået.
Der er magi i luften.
Nogle gange skal vi over i den store sal og se teater. Alle er benovede og forundrede
over, hvad vores skole venner kan. Tænk når det bliver ”vores” tur til at være
skolebørn. -” Så kommer vi og spiller for jer”, kan de finde på at sige til os voksne.
På stranden vinker vi til børnehaveklassen, som er på vej til ”verdens ende”.
Vi snakker med hunde lufter og får nogen gange lov til at klappe hunden.
Vi har også været heldige, at møde fiskeren og han gav os en lille fisk, som blev
undersøgt grundigt, før vi slap den ”fri”. Gitte som har heste og bor på vejen, viste
os engang hvordan hun giver hesten brusebad. Det var sjovt at se.
På den ugentlige tur til stranden inddrager vi de dele af lokalsamfundet vi spontant
møder.
Vi tager ikke på længere ture, da vi oplever, at små børn mere har brug for det helt
tætte miljø. Det er en del af vores pædagogik, som mange forældre har valgt os på.
Vi har kontakt til et lokalt børneteater, som kommer og viser os et nyt teaterstykke
ca. en gang om året. Vi vil gerne have flere frivillige til at komme og gøre noget i
børnehaven. Indtil videre har vi, udover teaterstykker, haft en der kom og snittede
med de største børn. Vi oplever altid børnenes interesse, når noget foregår.
F.eks. en forældre eller håndværker, der hjælper med at ordne noget på legepladsen
eller indenfor.
Det er altid et hit, når skorstensfejer Danny kommer og klatrer op på taget med sin
mærkelige kost. Ham har vi også en sang om, som vi kan lege i sangleg:

Jeg er skorstensfejer Danny
og står tidligt op om morgen.
Ser på bakke, ser i dal,
om nu noget fejes skal.
Sort jeg er, så sort som kullet,
lige fra toppen og til gulvet,
men min sjæl er frisk og fri,
af mit skorstensfejeri.

Et par gange om året modtager vi praktikanter fra de omkringliggende special skoler.
HØSTMARKED er en begivenhed, hvor omverdenen kommer til os. Vi har åbent hus
og masser af boder, som forældre og personale i fællesskab har skabt.

Fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø
Hvordan tilgodeser vi det fysiske børnemiljø i barnets dagligdag?

Vi har bygget en børnehave (2003), hvor vi har været meget opmærksomme på valg
af materialer, husets og havens størrelser, form og indretning, for at skabe en
børnehave med grundlæggende gode rammer for børn og voksne.
At der er mulighed for flere indendørs legeområder på hver stue, tilgodeser mange
ting, men det vigtigste er, at vi undgår støjproblemer.
Børnene leger i små grupper, i flere rum og dermed behøver de ikke at råbe til
hinanden. Når de forglemmer sig eller legen bliver for vild, griber en voksen ind og
genskaber roen. Vi er opmærksomme på ikke selv at råbe, men siger måske: -”små
stemmer”.
Af samme grund har vi ikke elektrisk støj på stuen, udover en emhætte over
komfuret. Kun på toiletterne har vi elektrisk ventilation. El-ventilation giver en
grundstøj, som forårsager at børnene kommer til at tale højere.
Det er vigtigt for os at maden er god og nærende. Børnene kan selv være med til at
tilberede den, af biodynamiske og økologiske råvarer. Vi spiser aldrig kød eller fisk.
Vi er opmærksomme på hygiejnen. Der desinficeres kontaktflader flere gange om
dagen. Alle rengørings midler mv. er miljøvenlige.
Inventar og legetøj er kun af naturmaterialer, så vi undgår tvivlsomme materialer
såsom plastik.
Haven er stor og rummelig, så der er plads til mange forskellige lege. Haven
indeholder også skov og bålplads. Der er kun legetøj af naturmaterialer.
Børnene har adgang til vand, jord, sand, grus og masser af frisk luft.
Da der både inde og ude kun er naturmaterialer, god plads og det pædagogiske
arbejde jævnfør Rudolf Steiners impuls, indebærer nærvær, iagttagelse af det
enkelte barn og gruppens dynamik, er vores vurdering, at der ikke er noget
nævneværdigt at påtale i det fysiske børnemiljø.

Hvordan tilgodeser vi det psykiske børnemiljø i barnets dagligdag?

Først og fremmest ligger det i antroposofisk pædagogik, at barnets psykiske miljø er
af yderste vigtighed. Derfor er børnehavens dagligdag opbygget på en sådan måde,
at barnet kan føle sig tryg og veltilpas. Vores rytme gør, at dagen er forudsigelig og
det bibringer barnet en indre ro. De voksne taler pænt til hinanden og til børnene og
vi forventer det samme af børnene.
De voksnes samarbejde er en vigtig faktor for at barnet trives. Dette gælder både
personalet imellem og forældre/personale. Børnene skal opleve at vi har det godt
sammen, at vi kan lide og har tillid til hinanden. Vi forsøger at få børnehaven til at
fungere som et hjem; barnets andet hjem.
Vores omgangs tone er venlig, alle er gode ved hinanden. Man må ikke slå eller
drille. Når der alligevel sker et uheld, skal barnet lære at trøste sin ven.
Vi forholder os hele tiden til det enkelte barn og gruppens liv. Vi handler på det vi
ser.

Hvordan tilgodeser vi det æstetiske i barnets dagligdag?
Vi arbejder bevidst ud fra, at der er en smuk sammenhæng og rytme i det barnet
oplever og sanser. Vi belaver os på, at alt hvad barnet møder i børnehaven er sandt,
skønt og godt, lige fra rummenes udformning, valg af farver (væggene er laseret med
naturmaling), stuernes op pyntning, der understøtter temaerne i løbet af året, til
inventar og opvarmningsformen (ild i masseovne).
I haven bestræber vi os på, at det smukke i alle 4 årstider kommer til udtryk, men
også at børnene, med deres sanser, møder elementerne jord, ild, luft og vand.
Børnehavens daglige eventyr, sanglege, musik, vers og remser giver barnet mange
forskellige slags oplevelser, som alle har rod i det æstetiske. I de ugentlige gøremål er
det også vigtigt at det æstetiske viser sig for børnene. Når vi maler ”vådt i vådt”
bruger vi kun 2 farver ad gangen, som så blander sig til den 3. farve. Det bliver altid
smukt.
At de voksne taler pænt og udfører meningsfulde handlinger spiller en central rolle
for barnets oplevelse af verden.
Alt i alt forsøger vi at barnet møder omgivelser, der vil dem det bedste.

BRUG AF FYSISKE RAMMER
Vores fysiske rammer inde, er opbygget, så de understøtter børnenes udvikling og
trivsel. I børneperspektivet er det vigtigt, at de møder tilbud frem for forbud. Dvs. at
de må lege med inventaret.
Vi har dog en kultur, hvor der skal være plads til alle. Dvs. at høje stemmer og
løbelege hører til udenfor.
I garderoben er der flere lærings områder.
Vi vægter at børnene øver sig i af- og påklædning. De skal også selv lære, at holde
orden på deres plads.
Socialt skal de rumme hinanden, mens vi er i gang med at tage tøj på eller af, men de
lærer også at hjælpe, hvor der er brug for det.
Der sidder en voksen ved døren, parat til at give en hånd med.
Vi benytter også garderoben til leg, når vi er inde. Dette er for at skabe så mange
små grupper som muligt, for at undgå larm på stuen.
På stuerne skaber vi flere ”rum i rummet”, ved at have forskellige flytbare skærme,
som også kan bruges til huler m.v.
Dette giver mulighed for, at lege kan foregå uden de forstyrrer hinanden, men det
kan også skærme de børn der har brug for færre sanseindtryk.
Det lille rum giver mulighed for mere støjende lege, men også at kunne lege for sig
selv.
I hemsen skal man være 5 år for at komme. Det er noget at glæde sig til for de 3
årige. Det er også en vigtig erfaring at bære med sig: at kunne vente.
Eventyrrummet bruges til det daglige eventyr, soverum og det er også der vi lader
børnene mødes til lege fra begge stuer.
Ved at fordele børnene på de forskellige områder, undgår vi larm og at de forstyrrer
hinanden. Derved bliver børnenes lege dybere og det understøtter børnenes
naturlige læring.
Det giver os endvidere mulighed for pædagogiske tiltag, ved at bestemme hvem der
skal lege sammen, for at udvikle deres sociale kompetencer.

DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Alle månedstemaer indeholder facetter af alle læreplanstemaer.
Vi har et overordnet mål om, at barnet oplever en sammenhæng i hverdagen. Den
røde tråd går såvel gennem den daglige sangleg, som i dags-, uges- ,måneds og
årsrytmen.
Et eksempel er hvordan årstiderne afspejler sig ind i børnehavens liv: Vi synger til
sangleg om oktober måned, senere en sang om at bladene falder.
Når vi er ude viser vi børnene hvordan man kan kaste bladene op i luften eller samle
dem i bunker, som børnene kan lege i og med.
Til eftermiddags mad spiser vi æblerne fra træet, som vi plukkede da efteråret
begyndte.

PÆDAGOGISKE MÅL FOR LÆREPLANSTEMAET
Alsidig personlig udvikling

1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker
og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne
potentialer.
Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
2/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem
børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af
omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed,
gåpåmod og kompetencer til at deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i
situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
§ 3 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ I stjerneskuddet sørger pædagogerne for, at alle børn, så vidt muligt, er med i
gøremålene, så det enkelte barn kan udfolde sit potentiale, med alder og udvikling
for øje.
Vi skal have opmærksomhed rettet mod børnenes individuelle udvikling og sørge for,
at de får tilpassede udfordringer. Dette foregår konstant både ved fri leg eller styrede
aktiviteter.
Et eksempel kan være, når vi venter på alle børn skal tisse og vaske hænder før vi
spiser, leger en leg, hvor et barn skal gætte hvem der ligger under et tæppe.
Barnet venter i det lille rum indtil vi kalder: ”Kan du gætte hvem der ligger her”?
De meget store kan nogen gange SE hvem der mangler. Mellembørnene må se en
sutsko før de kan gætte det, hvorimod de små også gerne vil se en hårtop, før de kan
gætte det.
Så er det skifte tur. Den der lå under tæppet skal ind og vente på vi kalder.
Til sidst kan det være, at pædagogen gemmer sig under tæppet og så er det IKKE
svært at gætte. Sådan et stort ”bjerg”. Det syntes vi alle er sjovt.
Så er vi alle sammen færdige med at vaske hænder og kan gå til bords med en ny leg.
2/ Relationen mellem børn og voksne skal være gennemtrængt af tillid, tryghed,
omsorg og fællesskab. Ved en sådan grundstemning kan barnet udvikle sig til et helt
menneske og udvikle sig mest muligt. Det kan fordybe sig, koncentrere sig og vise
medmenneskelighed.
….....................................................................................................................................
Som beskrevet i vores idégrundlag og det pædagogiske grundlag, vægter vi, at
barnets individuelle muligheder udvikles, så meget som muligt.
De års temaer vi har, udvikler barnets erfaringsverden og alle deltager med stort
engagement. Uge rytmen understøtter børnenes udfoldelser, så de kan udforske og
erfare dem selv og fællesskabet, indenfor mange forskellige områder.
Når et 3 årigt barn første gang snitter en pind, sliber den så den bliver helt blød og
barnet sammen med den voksne forvandler pinden til et sværd, er der mange ting i
spil: i den personlige udvikling giver de først og fremmest udtryk for: ” jeg kan selv”
skabe noget, i processen opdager de fællesskabet, ”vi laver alle et sværd”.
Mens vi forvandler pinden til et sværd, udbygges relationen med den voksne.
Når vi til sangleg ”bruger” sværdet i sange og historier om drager, riddere og
prinsesser, understøttes sproget og det motoriske. (Vi skal svinge med sværdet, men
uden at ramme nogen). Til sidst får de sværdet med hjem, hvorved vi bygger bro
mellem børnehave og hjem.
De største får en 5-års kniv (en ægte dolk), hvilket er med til at udvikle deres
selvtillid.
Dagsrytmen bærer visheden om, hvad vi skal i løbet af dagen. Dette er med til, at
give alle børn den basale tryghed, så samspillet mellem børn og voksne og børnene
imellem, kan udvikle sig.
Alt i alt kan de lære at tage initiativ og være med til at skabe de muligheder for
livsduelighed, gå på mod og kompetencer der giver den alsidige personlige udvikling.

Pædagogiske mål for læreplantemaet
Social udvikling
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Social udvikling skal tage
udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i
aldersgruppen 0-5 år.
De pædagogiske mål er følgende:
1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i
sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed
ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
§ 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ For os er det vigtigt at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber. De skal
udvikle empati og relationer på tværs af køn, kultur og udvikling.
Når et barn slår sig, opfordre vi andre børn til at trøste. Også hvis et barn er kommet
til at gøre noget ved et andet barn, måske slå med en pind under legen, er det ikke
nok at SIGE undskyld. Vores grund holdning er at der kan ske et uheld selvom, vi alle
ved man ikke må slå.
For at barnet skal mærke det, der skete, hjælper vi det til at trøste. Der er måske en
hel flok der trøster.
Dette lære dem også, at kunne klare små ”skader” selv.
Vi ser dem ofte hjælpe hinanden. Når vi voksne påskønner det, bliver det til en
kultur.
Det er et grundlag for barnets engagement og kompetencer i fællesskabet både nu
og i fremtiden.
2/ I vores børnehave kultur arbejder vi konstant for, at børnene lærer, forskellighed
er en styrke og der er plads til alle. Drenge kan lege i børnekøkkenet (hvilket de ofte
gør) og piger kan være riddere.
Børn har en naturlig rummelighed og forstår hinandens styrker og svagheder, hvis vi
støtter dem i at ”det er sådan det er”.
….....................................................................................................................................
De sociale kompetencer øver vi igennem hele dagens aktiviteter.
Om morgenen, når vi møder barnet og forældrene, giver vi hånd og kigger i øjnene.
På den måde bliver barnet set og mærker, at de at hører med i fællesskabet.
Vi støtter overgangen fra hjemmet til børnehaven, ved også at vise empati og
venlighed overfor forældrene.
Det er vigtigt for os, at drage ekstra omsorg for de børn der kan have en svær
morgen. Vi oplever stor værdi i, at bruge den tid der skal til for at barnet føler sig
tryg, så det bagefter kan gå ind i en leg. Ofte beder vi en god ven om at hjælpe til;
tage barnet i hånden og invitere med i legen.
Før vi holder vores morgensang, rydder vi op på stuen. Vi synger en bestemt 

ryddeop-sang, så alle børn ved, at nu er det tid. Det er vigtigt at alle børn bidrager 

til den relevante aktivitet og opgave der skal løses. Det er en social proces. Man må bl.a.
hjælpe hinanden med, at bære de tunge ting. Vi kan ikke gå i gang med samling, før
vi alle har gjort plads på gulvet til sanglegen.
Vores sanglegs stund er virkelig et fundament i vores hverdag. Vi begynder med at
stå i kreds, så alle børn og voksne kan se hinanden. Vi holder i hånd – også med dem
vi ikke er bedste ven med. Syngende hilser vi på alle børn og voksne ved navn.
Vi synger også navnet på dem, som ikke er tilstede, og sender dem en tanke. På den
måde støtter vi den følelse af, at alle hører til i vores fællesskab.
Når vi synger er det vigtigt, at pædagogerne er 100 procent til stede, engageret,
begejstret og viser empati, så børnene har lyst til og ikke kan lade vær med, at synge
og bevæge sig. Det danner et stærkt fællesskab mellem børn og voksne.
Da børnene har nogle roller i sanglegen, øver det ligeså stille det at være centrum, at
stå i midten, for derefter, at skulle trække sig tilbage i kredsen og give plads til andre
børn. Vi bruger også sanglegen pædagogisk for, at støtte relationerne mellem
børnene.
Den frie leg har en stor betydning for udviklingen af de sociale kompetencer hos
børnene.
Vi vægter at skabe små rum i rummet. Her kan der danne sig små børnefællesskaber
og den sociale læring foregår. De øver sig på at byde ind med noget til legen og må
også lytte til vennernes ideer. De lærer at afstemme sig med hinanden.
Vi lader gerne børnene have deres lille rum og leg i fred, uden indblanding af de
voksne. Derved får de øvet erfaring med selv, at have indflydelse og værdsætte de
forskelligheder der måtte være. De øver sig i at forhandle, men også at gå på
kompromisser.
Vi iagttager deres lege og hjælper til, når de ikke opnår selv, at kunne løse konflikten.
Det er værdifuldt børnene lærer, at kunne sige undskyld, trøste og give et kram til sin
ven.
I haven har vi legehuse, hvor de bl.a. leger rollelege, som er fantasi udviklende og
fællesskabs regulerende. Her lærer de også at begå sig.

Pædagogiske mål for læreplantemaet
Kommunikation og sprog
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage
udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i
aldersgruppen 0-5 år
De to pædagogiske mål er følgende:
1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der
bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2/ det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med
at kommunikere og sprogligøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i
sociale fællesskaber.
§ 7 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ Vi understøtter at alle børn udvikler sprog, så de kan forstå hinanden og
omverdenen. Vers, sange, historier og samtaler er vores grundlag for dette.
De børn som har vanskeligheder på det sproglige område, er vi særlig
opmærksomme på.
2/ Ved at alle børn får taletid, både til børn og voksne, sørger vi for at børnene får
erfaring med at kommunikere og udtrykke deres behov og ideer.
Det foregår både ved lege (-” vingerne på vores flyver skal være her”), eller ved
samtaler omkring spisebordet. Når vi har projekter bliver talen også en central del af
dette.
….....................................................................................................................................
Barnets sprog udvikles gennem samvær med både børn og voksne. De lærer ord,
sproget og selve forståelsen, gennem gentagende brug i forskellige samspil.
Vi voksne skal være bevidste om, at vi også er sproglige rollemodeller for børnene.
Vi taler pænt til hinanden og til børnene. Vi er ikke bange for at bruge svære og for
barnet ukendte ord, da de netop lærer ved at høre og bruge dem.
Vi er opmærksomme på, at der er forskellige kommunikations veje; verbalt og
nonverbalt . Når vi voksne udtrykker os, skal der være en sammenhæng i disse.
Stemninger og relationer betyder rigtig meget for barnets kommunikation og
sprogudvikling. De skal have tillid og lyst til, at udforske sproget.
Vers, sange, historier og samtaler er med til, at give børnene et godt grundlag for at
udvikle deres eget sprog. De elsker gentagelserne. Tit hører vi et -”IGEN”!!!, når vi
har fortalt en historie eller sagt et vers.
Vi benytter os også af forskellige sprog i sange, vers og historier. Det er med til at
skabe en forståelse af, at der er mange sprog.
Vi har altid børn, som har tilknytning til andre lande og når vi har lært os at tælle til 5
på polsk, tysk eller engelsk, er vi alle glade og engagerede.

Her ser du kuben, biernes hjem,
men hvor har bierne gemt sig hen?
Vent kun lidt, så kommer de frem.
1-2-3-4-5 SUMMMM

Pædagogiske mål for læreplanstemaet
Krop, sanser og bevægelse
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage
udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i
aldersgruppen 0-5 år.
De to pædagogiske mål er følgende:
1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn udforsker og
eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og
bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres
krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige
former for bevægelse.
§ 9 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ Børn lærer gennem kroppen. Børnehavens grundlag har bl.a. derfor en handlende
tilgang. Vi bruger naturen, haven og de fysiske rammer til at understøtte børnenes
naturlige virkelyst. Herigennem får de det nødvendige grundlag for al indlæring.
Vi går bl.a. ud fra Rudolf Steiners 12 sanser, når vi iagttager et barns udvikling, for at
se hvor vi skal understøtte barnets motorik. Vi hjælper det forsigtige barn til at
overvinde sine udfordringer. Det er også vigtigt, at det motorisk urolige barn får
rammer, så det kan lære hvordan det falder til ro.

For at behandle børn ens,
skal man behandle dem forskelligt.

2/ Det er vigtigt, at børn får et godt og solidt kendskab til deres krop og hvordan de
kan bruge den. Vi skal understøtte dette både i styret og frie aktiviteter.
Vi kan f.eks. lave en udendørs bane, hvor det både er rutschebane, bro, kasser,
bænke og træstupper, som udgør udfordringen. De børn som ikke tør, hjælper vi i
gang.
….....................................................................................................................................
Vores fysiske rammer er opbygget, så de understøtter børns naturlige udvikling,
læring og trivsel. Vi har gynger, rutsjebane, hængekøjer og andet, som ligger op til at
øve de forskellige bevægelses sanser.
Der er meget forskellige materialer tilgængeligt, så alle sanser udfordres og
stimuleres. Både i hverdagen og til festerne skal de bruge deres krop og sanser, så de
lærer deres fysiske udfoldelses muligheder. Vi udfordrer dem gerne gennem
forskellige gøremål.
Det barn som er utryg ved rutsjebanen, tager vi en tur sammen med, på det rigtige
tidspunkt. Vi hjælper dem til, at smage på noget ukendt ved at begynde måltidet
med en lille smagsprøve. Så ser de på de andre børn og mange gange overvinder de
deres forsigtighed.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet
Natur, udeliv og science
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Natur, udeliv og science skal tage
udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i
alderen 0-5 år.
De to pædagogiske mål er følgende
1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn får konkrete
erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske
naturen, som giver børnene mulighed for at opleve mennesket forbundenthed med
naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en
bæredygtig udvikling.
2/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og
undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at
genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en
begyndende matematisk opmærksomhed.
§ 11 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ Vi skal sørge for at alle børn får konkrete erfaringer og mulighed for, at de kan
udvikle deres interesse for naturen og naturfænomener.
Vi lader dem have tid og mulighed for undersøgelse det, vi møder på vores vej, både
hjemme og på tur.
2/ Vi hjælper alle børn til at indgå i naturbetragtninger. F.eks. når en gruppe børn har
fundet mange insekter i vores skov og have og samlet dem i en potte, opfordrer vi
dem til at vise de andre det.
Vi sørger for at alle 4 elementer er tilstede og tilgængelige ,alt efter årstiden.
Om vinteren har vi ild i masseovnene. Sand, ler, jord og grus er sammen med vand et
af grundelementerne i deres undersøgelser, i løbet af forår, sommer og efterår.
Vi har vindmøller som viser luftens element. Sæbebobler er et hit når det rigtigt
blæser. Dette tages frem omkring pinse.
…....................................................................................................................................
Vi er ude hver dag. Der er ”højt til loftet” og plads til leg, i de mange rum vi har skabt
i vores dejlige store have.
Børnene undersøger hvordan elementerne hænger sammen; jord, vand, ild og luft er
spændende legetøj.
Børnene finder biller, larver og andre små dyr. De undersøger deres levesteder og
spørger ind til deres liv.
Indenfor har vi legetøj, som understøtter dette tema, så som forstørrelsesglas og
gammeldags vægte, hvor de vejer alt fra kastanjer og sten, til det legetøj der lige er
ved hånden.
Det er ikke digitale vægte, som kun viser et tal, men vægte, som viser resultatet ved
at vippe. Det giver en viden, som tal ikke kan give små børn.
Til Michaels festen i september sætter vi forårsløg, som vi ”riser op” til fastelavn,
hvorefter vi nyder dem i løbet af foråret. Dette giver også en sammenhæng for vores
temaer.
Vores holdning er, at børn ikke nødvendigvis bliver klogere af, at få puttet en masse
viden og information ind i hovedet. Det de lærer af, er at bruge det de lærer.
Vi understøtter læringen ved at GØRE, ikke ved at forklare. Hele mennesket skal i
aktion i lærerprocessen.
Lærdom skal komme ind på det tidspunkt, hvor barnet (og hjernen) er modnet til, at
modtage det.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet
Kultur, æstetik og fællesskab
Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal
tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i
aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende:
1/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige
og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle
baggrunde, normer, traditioner og værdier.
2/ Det pædagogiske lærings miljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige
kulturelle oplevelse, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer
børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får
erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
§ 13 i bekendtgørelse on pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.
””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””””
1/ For os er det vigtigt at alle børn indgår i fællesskabet og at de oplever de er
ligeværdige, uanset deres alder, køn, familie traditioner og nationalitet.
2/ Den danske og nordiske kultur er et bærende element i børnehaven. Den viser sig
gennem sange, vers og eventyrene. Alligevel møder vi med glæde andre kulture, når
det er muligt. Et eventyr på fransk, en sang fra Kenya er altid et hit.
Vi lægger vægt på at børnehaven opleves som et andet hjem, med smukke og trygge
omgivelser. Hele dagen og årets temaer er opbygget sådan at kultur, æstetik og
fællesskab er et grundlæggende fundament i alt hvad vi gør.
….....................................................................................................................................
En af vores grundsten i Rudolf Steiner pædagogikken er, at børn skal omgives af
det sande, det skønne og det gode. Dette strømmer gennem dagen-, ugen- og års
rytme.
Ugens løb er bygget op sådan, at alle børn har mulighed for kunstnerisk udfoldelse
på forskellig måde.
Vi bruger altid gode materialer, som kan give et godt resultat.
Male stund.
En gang om ugen maler vi på vådt A3 akvarelpapir.
Vi har opbygget malestunden sådan, at der opstår en inderlig stemning, hvor hvert
barn får mulighed for at udtrykke sig selv, uden at blive forstyrret i processen.
Alle børn maler samtidig. De er helt stille, både mens farver og maleplader deles ud
og mens de maler. Der er altid børn der hjælper med forberedelserne.
Vi vælger 2 farver, hvor den 3. farve opstår ved blanding. Hvis flere farver blandes,
bliver maleriet brunt, gråt eller sort. Med 2 farver og en blandingsfarve, bliver det
altid smukt. Børnene har også samme udgangspunkt og vi har dermed mulighed for,
at iagttage deres individuelle udvikling.
Det er utroligt spændende, at se hvor forskellige malerierne bliver. Der er alt fra helt
lyse, til helt mørke; med få eller mange former. Nogle børn holder farverne næsten
separat, andre blander på hele papiret. Dette giver os en indsigt, om hvem barnet er
og hvor langt det er kommet i sin individuelle udvikling.
Vi vælger selvfølgelig farver ud fra årets rytme, så den stemning der opstår er i
overensstemmelse med årstiden.
Efterår/lanterne tid: rød, gul. Orange opstår.
Vinter/jul: Blå/rød. Lilla opstår.
Forår/ påske: Gul/Blå. Grøn opstår.
Om sommeren maler vi ikke. Der er vi mest muligt ude i naturen.

Tegnestund
En anden ugedag tegner vi på A3 papir, med bivoks blokfarver. Denne stund minder
meget om når vi maler, bortset fra de her har tilgang til flere farver, da bivoksfarver
ikke blander sig på samme måde som akvarel , men nærmest lægger sig i laserings
lag på papiret.
I det de tegner udvikler de formsans og finmotorik. De er også i en social proces, når
de kigger på hvad de andre tegner og stille kommunikerer om det de tegner.
Med blok farverne kan de endvidere tegne figurer, hvilket giver en hel anden erfaring
end at male med vandfarverne.
Disse tegninger gemmes, lige som malerierne, i børnehaven, indtil sommerfesten,
hvor børnene får dem med hjem. Søskende på skolen får også denne dag deres
hæfter og kreationer med hjem og vi ser hvor godt det er for børnehavebørnene, at
de også har noget at vise frem i familien, på denne festdag.

Sangleg
Sangleg er et møde, hvor vi skaber det fælles udgangspunkt for dagen.
Det er gamle og nye sanglege, rim og remser med gebærder til. Mange af sangene
stammer fra den danske sangskat og er med til at formidle den danske kultur til
børnene. Sanglegen indeholder rytme og bevægelser, rolle- og fingerlege. Den
relaterer til årstiderne og har mange aspekter.
Sanglegen bruges pædagogisk, den stimulerer børnenes sprog, fin og grovmotorik.
Den forstærker barnets sociale udvikling.
Sanglegen taler til det rytmiske i barnet og virker som inspiration til børnenes frie leg
og er en slags næring for sjælen.
Der udover er sanglegen en vigtig del af børns læring af vores kulturelle værdier.
Vi bestræber os på, at komme igennem så mange polariteter som muligt:
oppe/nede, ude/inde (af kredsen), hurtigt/ langsomt m.m., men også de sjælelige
stemninger har stor betydning i sanglegen. F.eks. glæde/tristhed.
Alt dette er med til at børns dannelse udvikler sig.
Sanglegen varer 1/2 time og er den samme i en hel uge. På den måde kan alle nå at
lære sangene. Børnene nyder gentagelserne og glædes ved at synge sammen.

Møde og evaluerings kultur
Vi har ledermøde hver torsdag i 1 time, hvor vi varetager og uddelegerer de leder
mæssige områder. Derudover har vi mange faglige drøftelser og refleksioner.
Vi planlægger også personalemøderne.
Ved vores ugentlige 2 timers personalemøder, har vi en struktur, hvor vi evaluerer
det vi lige har været igennem, ser på tiden lige nu og planlægger den næste tid.
Vi studerer og har faglige samtaler.
Vi sætter læringsmål for det enkelte barn og børnegruppen.
Vi evaluerer på handlingsplaner og igangsætter nye tiltag.
Når vi planlægger årstidsfester kigger vi på evalueringen fra sidste år.
Dette findes i årstids mappen. De store mærkedage; arbejdsdagen med børn,
forældre og høstmarkedet har hver deres evaluerings mappe.
Der er 2-4 årlige pædagogiske dage.
1 pædagogisk stævne, hvor sammenslutningen har sat et kursusprogram eller
1 pædagogisk dag med vuggestue.

Børnehavens værdier
Det er personale og bestyrelse der sammen danner rammerne for børnehavens
grundlag og videreudvikling.
Børne-, forældre-, og personale grupper er i konstant forandring, så for at
børnehavens grundlag forbliver levende, er det vigtigt, at vi studerer og taler
sammen om små og store ting.
Med antroposofien som grundlag og impuls, er børnenes perspektiv og udvikling det
centrale i hverdagen. Alle medarbejdere i børnehaven træffer konstant valg, der har
betydning for det enkelte barn og hele gruppen. Disse valg bliver truffet ud fra vores
værdier, som her er beskrevet.