STJERNESKUDDET

Stjerneskuddet er en Rudolf Steiner institution for de 1-6 årige, fordelt i vores børnehave og vuggestue.

Vi bor syd for Gåsetårnet i Vordingborg by, tæt ved stranden og med Rudolf Steiner Skolen som nabo. Lillestjernen, vores vuggestue, har 18 børn fordelt på 2 stuer. Børnehaven har ligeledes 2 stuer med hver 20 børn; Nordstjernen og Sydstjernen. Børnehaven og vuggestuen holder til i hvert sit hyggelige hus, og har et tæt samarbejde omkring børnene. Her på siden kan du læse mere om hvem vi er og hvad vi står for.

DIT BARNS EVENTYR STARTER HER

Vi arbejder ud fra 7 årsrytmen. Denne rytme er en grundpille i Steinerpædagogikken.
For de første 7 år er overskriften: at gøre og at handle. Det er det vi gør – i vuggestuen og i børnehaven er vi altid i gang med noget, børn som voksne. Man kan dele de første 7 år op i 3 udviklingstrin: 0-3 år. 3-5 år. 5-7 år.

Det 0-3 årige barn

Det 0-3 årige barn sanser alt omkring sig. Det ser og hører og oplever langt mere intensivt end voksne.
Barnet tilegner sig de 3 egenskaber der er grundlæggende for at det kan blive et rigtigt menneske: At gå. At tale. At tænke. I denne periode er det ”at handle”, som gør sig stærkt gældende.

Det 3-5 årige barn

For det 3-5 årige barn er det viljesalderen, som de fleste lægger mest mærke til – også kendt som trodsalderen. I denne tid udvikler barnet også fantasien og en begyndende form for hukommelse. I denne periode er det forestillingen, som gør sig mest gældende, som et indre billede.

Det 5-7 årige barn

Det 5-7 årige barn kan danne forestillingsbilleder, der er så stærke at de kan handle på dem: De kan planlægge.Denne periode afsluttes med at barnet bliver skolemodent og skifter tænder. Tiden er nu kommet for børnehavebarnet til at forlade børnehaven og udforske livet i børnehaveklassen...

Vil du vide mere?

Kontakt os