RUDOLF STEINER PÆDAGOGIK

Vores pædagogik bygger på Rudolf Steiners tanker og ideer om menneskets udvikling. Et af de væsentligste elementer, og måske det væsentligste, i arbejdet med de små børn, er viden om, at det at efterligne er det allervigtigste i den tidlige barndom. Med dets åbne sind aflæser barnet hele tiden omgivelserne og de mennesker, der er omkring det for at lære verden at kende. Efterligningen er helt ubevidst, da tanke- og følelseslivet endnu er umodent. Barnet tager verden til sig i tillid til, at verden er god. Det kan ikke skelne mellem ondt og godt. Derfor lægger vi som pædagoger stor vægt på at være nærværende og efterligningsværdige i handling og ord.

Efterligningen kan finde mange former. Det kan være, når den voksne fejer gulvet, laver mad, gør rent eller stryger, alt hvad er relevant for, at vores lille "hjem" kan fungere. I det hele taget når den voksne bevæger sig og udfører noget nyttigt med glæde, er det naturligt for barnet at efterligne - og dette afspejler sig i legen.

Et andet væsentligt element er, at dagen skal være enkel og let genkendelig for børnene. Den skal være bygget på rytme og gentagelser. Dette er tryghedsskabende for børnene.

Det sidste væsentlige element er, at alt bliver gjort i en stemning af kærlig omsorg, da det lille barn er meget påvirkelig for de stemninger, der omgiver det.


Vores pædagogik er baseret på Rudolf Steiners tanker om barnets udvikling og ikke det omgivende samfunds skiftende ideer om børns indlæring og opdragelse.

Dette giver en ro i personalegruppen ift pædagogisk metodebrug, så vi kan koncentrere os om det virkelige arbejde; børnene.

Et par af pædagogikkens grundsten er efterligning, forbillede og genkendelighed i hverdagen.

Fordi barnet skal have efterligningsværdige voksne, er pædagogernes rolle først og fremmest at være i gang med meningsfulde opgaver. Derfor er vi dagen lang beskæftiget med madlavning, syning, havearbejde mm.

Når man får øje for, hvor meget børnene efterligner, bliver det vigtigt, at de voksne er opmærksomme på sig selv og sine måder at gøre tingene på... hvad de signalerer, omgangstonen og måden, hvorpå situationer håndteres. Rudolf Steiner sagde: ”Al opdragelse er selvopdragelse”.

Personalet er derfor altid i gang med at udvikle sig selv og institutionen.

Vi vil gerne have, at institutionen er, som et andet hjem for børnene, så de ikke oplever en adskillelse i deres liv. Det er bl.a. derfor at alle voksne bliver kaldt for ”tante” eller ”onkel” (dette gælder dog kun for børnehaven). Det kan i starten, for de voksne, virke sært og gammeldags, men når man opdager virkningen hos børnene – at de ikke behøver at huske på navne, men bare kan kalde på en tante, som er et begreb der lever i de fleste familier – ja – så virker det efter hensigten. ”De voksne” eller ”pædagogen” er kolde begreber, som ikke bringer børnene og os tættere på hinanden, men tværtimod skaber en afstand.

I børnehaven og vuggestuens hjemlige atmosfære er det også vigtigt for os, at børnenes sociale færdigheder udvikles. Når de ansatte har et godt samarbejde og udviklende arbejdsklima med plads til humor og det gode grin, så falder børnene ind i en kultur, hvor vi er gode ved hinanden, passer på hinanden og kan trøste hinanden når det gælder. Vi er søde ved alle og de største børn elsker, at gå foran og vise de mindre, hvordan man gør.

Lidt om antroposofisk pædagogik

Vi arbejder ud fra 7 årsrytmen.Denne rytme er en grundpille i Steinerpædagogikken.For de første 7 år er overskriften: at gøre og at handle. Det er det vi gør – i vuggestuen og i børnehaven er vi altid i gang med noget, børn som voksne.Man kan dele de første 7 år op i 3 udviklingstrin: 0-3 år. 3-5 år. 5-7 år.Det 0-3 årige barn sanser alt omkring sig. Det ser og hører og oplever langt mere intensivt end voksne. Barnet tilegner sig de 3 egenskaber der er grundlæggende for at det kan blive et rigtigt menneske: At gå. At tale. At tænke. I denne periode er det ”at handle”, som gør sig stærkt gældende.For det 3-5 årige barn er det viljesalderen, som de fleste lægger mest mærke til – også kendt som trodsalderen. I denne tid udvikler barnet også fantasien og en begyndende form for hukommelse. I denne periode er det forestillingen, som gør sig mest gældende, som et indre billede.Det 5-7 årige barn kan danne forestillingsbilleder, der er så stærke at de kan handle på dem: De kan planlægge. Denne periode afsluttes med at barnet bliver skolemodent og skifter tænder.Tiden er nu kommet for børnehavebarnet til at forlade børnehaven og udforske livet i børnehaveklassen...

Hvem var Rudolf Steiner?

Rudolf Steiner levede fra 1861-1925. Han var en østrigsk filosof, som gav ny inspiration til landbrug, skoler, sprog, kunstnerisk arbejde, økonomi ja, alle samfundets områder. Han er nok den af de store tænkere, hvis arbejde har båret størst praktisk frugt. Alene i Danmark er der i dag ca. 40 børnehaver og 19 skoler, der arbejder ud fra hans tanker. På verdensplan er der tusinder.


Yderligere information om Rudolf Steiner og hans virke, kan du finde her www.rudolfsteiner.dk