Vores hverdag er tilrettelagt ud fra en idé om hvad et barn er, og hvad det har brug for.
Barnet udvikler sig blandt andet gennem efterligning.

Derfor er alle voksne i børnehaven igang med meningsfyldte gøremål, som børnene umiddelbart kan forbinde sig med.
Det kan være madlavning, snitning, håndarbejde, havearbejde og forberedelse af en af de mange årstidsfester.


For at børnene kan føle sig trygge er dagen bygget op med en genkendelig rytme. I rytmen indgår bl.a. sangleg, eventyrfortælling, forskellige aktiviteter og fri leg.

Se mere under "Om Stjerneskuddet"- pædagogikken.


Barnet sanser alt omkring sig. Derfor er vores fysiske rammer og legetøjet lavet af naturlige materialer. Vi lægger vægt på, at omgivelserne er rolige og smukke.


I børnehaven blive vi voksne kaldt for ”tanter” og ”onkler”, fordi vi gerne vil have at børnehaven er, som et andet hjem for børnene.


Albert Einstein:

Fantasi er mere vigtig end viden.

For mens viden omfatter alt det, som er, 

omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være.